Personen
18. maj 2025
Hvem er Brian?
En person kan vel ikke beskrives kortfattet, vel? Jeg finder det i hvert fald svært. Derfor er der flere steder på denne side også tale om uddrag.
Men læs det gerne og søg ellers udvidet viden genne LinkedIn eller andre medier, der linkes til nedenfor.
Ellers er du også altid velkommen til at kontakte mig over mail, SMS etc.

Den korte historie:
Folkeskolen blev gennemført på den lokale folkeskole: Bedsted Skole - hvor jeg færdiggjorde 10. klasse.
Efter folkeskolen var jeg omkring Thisted Gymnasium, hvorfra jeg bliver samfunds-/sproglig student i 1992.
Jeg havde hurtig gjort op med mig selv at jeg ville aftjene min værnepligt. Så selvom jeg trak "fri-nummer", så meldte jeg mig selv og fik derfor en start ved Jydske Dragonregiment i Holstebro. Her startede jeg i august 1992. Oversergent Juhl mente jeg var befalingsmands materiale. Derfor startede jeg i oktober 1992 på Sergentskolen i Sønderborg. Derfra var det retur til eget regiment og aftjene som værnepligtig befalingsmand. Så min militærkarriere slutter med hjemsendelse i juni 1994 fra JDR med graden af sergent.
I sommeren 1994, flytter jeg fra Thy til Odense. Det bliver til job ved Post Danmark (i dag Post Nord). Og fra august 1995 blev jeg studerende på Den Sociale Højskole i Odense. Herfra bliver jeg færdiguddannet som socialrådgiver i juni 1998.
Jeg arbejder som socialrådgiver i ca. 1½ år, hvorefter jeg bliver tilbudt min første lederstilling. Ansættelser siden har været indenfor ledelse.
Det er siden blevet til noget efteruddannelser, overvejende indenfor ledelse. Blandt andet færdiggjorde jeg Diplom i ledelse i 2014 på UCL. Senest har jeg i 2023 færdiggjort en Master i offentlig ledelse på Syddansk Universitet.
Se gerne yderligere detaljer på min LinkedIn profil.
Privat bruges en del tid med familien, venner og politik. Og så forsøges der at finde tid til at træne flere gange om ugen i Benefit og de fynske landeveje på MTB eller racer.